Mouton Cadet i en Banner 23 Racer


Warning: Use of undefined constant user_level - assumed 'user_level' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/www/fastsailers.dk/webblog/wp-content/plugins/ultimate-google-analytics/ultimate_ga.php on line 524

 

 

 

For et par år siden havde jeg den store oplevelse og sejle Mouton Cade i en Banner 23. Her følger beretningen om en Vild, Våd og spektakulær dag på Øresund.

Dagen startede med at vi var en af de første både på vanden vinden var frisk fra en sydligretning. Ingen om bord syndes vinden var hårede end det på nogen måde var ansvarligt og sejle kapsejlads. Vi var tidligt ud af Rungsted havn for at forsøge forskellige forsejlskombinationer. Til at starte med forsøgte vi en 110% fok og 1. reb i storsejlet, men blev enige om at vi satte for meget til ved og krænge for meget. Derfor besluttede vi os for at skifte til en lille fok og beholde 1 reb i storeren. Vi valgte at falde af til læns imens vi skiftede forsejl, da en Banner 23 er en relativ let båd uden den store bæring i forskibet. Det er ikke en umulighed at skifte forsejl på kryds, men det er en meget våd fornøjelse. På dette tidspunkt er vinden begyndt at øge og det burde måske have fået os til at spekulere over hvad dagen ville bringe. Imens vi skifter forsejl på en agten for tværs, løber vi imellem 10 og 11 knob kun for en rebet store. Dette er først gang vi får en forsmag på hvad denne dag vil bringe.

Da vi har fået skiftet foken og har lavet et lille test opkryds er vi enige om at den spiler vi har valgt (vores store) er lige i overkanten for hvad vi kan håndtere på en bane hvor vi skal ligge og bomme imellem store både som komme krydsende imod os. Vi vælger derfor at skifte til den lille spiler som kun er 2/3 af hvad vi havde planlagt og bruge.

Da den ”lille” spiler er bundet på er det lige før startproceduren skal til at gå i gang, så vi holder os i nærheden af dommerbåden for og få tiden. Som den mindste båd i Mouton Cadet skal vi først starte i 3 start hvilket giver os nogle flotte oplevelser. Det er altid fascinerende at se en start af storbåde, når 40, 50 og 60 fods både timer en start og kommer af sted i skuddet. Da vores start skal til at gå har vi lagt en lidt konservativ strategi. Vores plan er at lade os falde lidt ned og starte 3 geled. Da vi er den mindste båd i feltet, og ikke går så højt som mange af de andre i samme start, er vores strategi at starte lidt nede i klumpen. Til gengæld starter vi helt oppe til styrbord for at kunne vende ud og få vores egen luft med samme, frem for at ligge og være låst og kun kunne vente på at alle de større både har sejlet hen over os før vi kan sejle vores eget løb.

Selve starten bliver lidt presset da der er stor styrbord fordel. Dette betyder naturligvis at alle forsøger at starte til samme side i en stor klump. Adskillige både må undvige og sejle imellem dommerbåden og startlinjen. Vi fik lige med nød og næppe tilkæmpet os en plads helt oppe ved det styrbord mærke på startlinien som vi havde planlage. Vinden var uændret i forhold til det vi havde valgt sejl kombination ud fra, så vi havde en ganske god mavefornemmelse. Vi valgte hurtigt at gå ind under land da søen på styrbord halse, ude i søen var noget stejl. Første opkryds forløb uden den helt store dramatik dog havde vi en fornemmelse at vi ikke helt havde den fart i båden som vi kunne ønske os. Da vi runder topmærket og sætter spileren vælger vi at løbe efter resten af feltet ud i søen for at foretage en bomning da vi kommer på layline. Her begår vi en taktisk bummert og bliver fanget imellem en BB10’meter på vores styrbord side og x-102’eren Mixtur på bagbord side. Vi vælger ikke at ikke at gå ind i en luffeduel med Mixtur selv om vi har retten til det, men vi vurdere at det ikke vil være til nogen gavn for os da vi ligger meget tæt og vinden er ganske frisk. Under hele dette spilerben er det ofte kun 15 til 20 cm. imellem Mixturs bom og vores vanter og der skal kun en lille fejl til at få det til at gå rigtigt galt. Dette betyder desværre også et vi ikke har det fornødne fartoverskud til at kunne komme fri af og sejle væk fra Mixtur. Ved bundmærket runder vi bundmærket samtidigt men vælger at gå hver sin vej da ingen af os kan vinde ved at dække den anden. Dette opkryds var lige som det første også temmelig uinteressant det meste af vejen. Under den sidste del af dette opkryds begyndte der og trække nogle kraftige byger inde over land. Efter hånden som vi nærmede os topmærket kom de nærmere og vi fik et par små indikeringer på hvad der ventede os. Et par kraftige vindtunger kom løbende ned til os, men vi holdt den nede indtil topmærket. Da vi rundede toppen bommede vi over til bagbord halse med det samme og satte spileren. Så snart vi havde fået spileren op og foken ned kom vinden fra bygerne som havde byget op inde over land. Det var som at blive ramt bag fra af en lastbil. Til at begynde med øgede farten fra omkring 9 knob til imellem 11 og 12 og båden begyndte at dykke med næsen. Vi fik hurtigt to mand ud og stå på hækken så stævnen kom fri af vandet, på dette tidspunkt sejlede vi med ca. 20 cm. vand over hele forskibet i bedste Volvoocean stil. Da først stævnen kom fri af vandet kom farten, og pludselig planede vi af sted med mellem 16-17 knob. Nu var det tid til at få bekræftet hvorfor man sejler sportsbåd og ikke alt muligt andet.

Det kan godt være at det er hårdt arbejde at sejle sportsbåd og at man kun sjældent kan vinde under DH reglen, men når vinden er rigtig og den først komme op at plane så er det, det hele værd.

Meget hurtigt begyndte vi at nærme os de opkrydsende storbåde som skabte en ny udfordring for os. Når man sejler i en båd som en Banner 23 i meget vind så er det 100% spileren som bestemmer hvor man sejler hen. Derfor var det med at være meget forsigtig da vi begyndte at møde de større både. Dog var det en utrolig oplevelse at plane forbi en 55 fods båd med 12 man på rælingen som alle sad og gav ”thumps up”. Banen var lagt lidt skævt, så selv om vi gik meget dybt kunne vi ikke holde mærket uden en bomning. Nu var spørgsmålet hvordan dette skulle gribes an. En bomning i meget luft, med 16-17 knob og høje bølger er aldrig let. I en Banner 23 er det slet ikke let. Der er så lidt bæring i forskibet så hvis der går en mand på fordækket og der samtidig kommer et vindstød så dykker stævnen så meget at roret mister grebet i vandet. Efter lidt overvejelse på vej ned af banen besluttede vi og tage den lette løsning. Vi sejlede ned så vi kunne holde bundmærket op på en halvvind og pillede spealeren ned. Derefter var bomningen intet problem, men det kostede voldsomt på farten. Vi sejlede det sidste stykke hen til bundmærket med 12-14 knob.

Når man runder bundmærket og begynder opkrydset efter sådan en spealertur er det noget af et antiklimaks. Så er det tilbage på siden og hænge og bare få bank hele vejen op af banen.

På vej op af banen begyndte vinden og aftage og da vi kom op til topmærket besluttede vi og ræbe ud så snart spealeren var kommet op. Som sagt så gjort da vi runde topmærket og spealeren kom op som skudt ud af en kanon rebede vi hurtigt ud. Det er så her man skal huske og indskyde at det altid er en god ide og orienterer sig bag ud når man sejler på bag kanten af en byge, for mens vi var ved og være færdige med og ræbe ud kom der et kæmpe tryk bagfra med en stor rummer. Dette resulterede i at båden gravede næsen ned og roret slap vandet. Samtidig fløj spealeren ud til luv og en luvkæntring af de helt store var en realitet. Nå ja så ligger men det med mastetoppen i vandet bummen pegende direkte op i luften og venter. Sekunderne snegler sig af sted mens man venter på båden begynder og rejse sig igen. Det skete bare ikke. Båden blev liggende på siden med masten i vandet, der var kun en ting tilbage og gøre ”ud på kølen og stå”. Jeg har sejlet en del jolle så det og stå på sværdet for og rejse en båd er bestemt ikke fremmed, men der er noget grænseoverskridende over og kravle ud over siden på en kølbåd og ned på kølen som stritter lige ud i luften. Jeg indrømmer jeg hører ikke til en af det tungeste gaster, men ganske langsomt begyndte båden og rejse sig og lige pludselig gik det stærkt så jeg nærmest løb op af fribordet for og komme tilbage i båden.

 

 

Alt var kæres, men ingen var kommet noget til og vi havde ikke taget vand ind, men uheldigvis havde spealerstagen ramt luv vant så hårdt i kæntringen så det nederste salingshorn var bukket. Vi fik hurtigt sejlene ned og blev slæbt i land. En oplevelse rigere og kun med en såret stolthed.

MVH Mads

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret, Sejlsport, Sportsbåd og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar